Høng Privatskole logo

Læringsmål & pædagogik

Først skal man være tryg og trives. Derefter kan man lære noget. Vi har mange børn som rent faktisk udtaler, at de lærer mere på Høng Privatskole end på den tidligere skole.

Visdom, Venner & Vitaminer

Vores læringsmål

På Høng Privatskole arbejder vi ud fra Fælls Mål. Vi arbejder i et fællesskab, der bygger på gensidig respekt og vores traditioner, som er fundamentet for et trygt læringsmiljø, trivsel og faglighed med fokus på at udfolde hver enkelt elevs potentiale på bedst mulig måde. Vi lægger vægt på, at vores elever gennem en alsidig og varieret undervisning bliver så dygtige, som de kan. Vi ønsker at udfordre dem, så de bliver selvstændigt tænkende samt dygtige til at samarbejde i forskelligher. Vores mål er at ruste vores elever til videre uddannelse og mod og lyst til at drage ud i verden og opleve denne med stor nysgerrighed.

I vores formål og i hele vores virke forbereder vi eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folke-styre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene (§5 i Friskoleloven).

Vores pædagogik

Vi ønsker at børnene får det maksimale udbytte af undervisningen. Det sker gennem gensidig opmærksomhed, rummelighed, dialog og evaluering.


Vi ønsker at skabe et forbilledligt samarbejde med kommunale institutioner, så en glidende brobygning mellem børnehave og skolen styrker barnets tryghed og trivsel.


Vi ønsker et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne om at tilrettelægge det faglige niveau mellem skolerne, så vores elever har de absolut bedste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse på højt fagligt niveau.


Vi vil fortsat medvirke til at danne børnene, gennem vejledning og god omgangstone, samt venlig og imødekommende adfærd.


Vi ønsker at bruge børnenes læringsstile mest optimalt i undervisningen, så det enkelte barn bliver bevidst om, hvordan det kan opnå den bedste læring.


Vi har sørget for, at skolens udeområder indbyder til leg, nysgerrighed og læring - og de bliver i høj grad brugt til den daglige undervisning.


Vi ønsker at skabe en skolekultur, som omfatter hele lokalområdet og oplandet, og vi ønsker at udvikle os til at blive en kulturbærende institution for vores børn, forældre og nærmiljø.

Share by: