Meld dit barn ind i dag - Hent blanket her
Det er der rigtig mange forskellige grunde og årsager til. Heldigvis. Og hvis man starter på Høng Privatskole - så kan alle vores børn bekræfte, at vi og de er gode til at tage imod nye børn.
Alle børn er forskellige. Den forskellighed skal håndteres ved at tilgangen til børnene er forskellig. For kun ved at møde børnene forskelligt kan vi møde dem ens. Hvis man fx bedømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den tro den er dum hele livet.
Og alle børn skal have det mest optimale fundament, når de går i skole. Dette fundament konstrueres gennem individuelt tilrettelagte læringsmiljøer, hvor barnet hele tiden skifter mellem egen læringsstil (differentiering) og klassens samlede undervisning (pensum).
Nogle børn er lidt stille - og har måske brug for ro. Nogle børn er lidt urolige - og har måske brug for aktivitet. Andre børn er alt muligt andet og en blanding - og har brug for forskelligt. Når disse mangfoldige børn fungerer sammen - så lærer alle så meget mere, end hvis de bare går i klasse med nogle børn, der er ligesom dem selv.
Når der starter et nyt barn på Høng Privatskole, så er det fordi at det er den bedste løsning. Forældrene har vurderet os til at være den rigtige skole for deres barn. Barnet kan mærke, at det trives på skolen. Og vi har - som skole - vurderet, at barnet passer godt ind på skolen.
Alle børn er velkomne. Alle børn har uanede ressourcer. Selvfølgelig kan der være udfordringer med et barns indlæring, som der så skal arbejdes med på anden vis end vi kan. Og så er det så det, der er i fokus.