Meld dit barn ind i dag - Hent blanket her
En skole fra 1898 er en skole, der er sat godt og grundigt på landkortet. For det gode.
Høng betyder oprindeligt "Det høje sted" (kommer af Hoinge: ho = høj, inge= beboernes hjemsted). 'Det høje sted' i skolesprog, er en skole med ambitioner, udsyn og høj faglighed.
Høng er den næststørste by i Kalundborg Kommune, og har en central beliggenhed, med fx kun 10 minutter med toget til Slagelse og med masser af busruter fra oplandet til Høng Station.
• En lang historie – som altid handler om uddannelse, uddannelse, udvikling, udvikling, osv, osv....
• En stolt og succesfuld skole, med mange værdier og traditioner
• En anderledes skole, hvor der både er fokus på det faglige, det sociale og det menneskelige
• En moderne skole, som læser samfundets krav og forventninger
• Gennem grundtonen i skolens arbejde søger vi at minde om, at den oprindelig er udgået fra en folkehøjskole
• Grundtvig-Kold'sk perspektiv - det at samles, det at fortælle og skabe, det at deltage i en samtale, det at være i udvikling. Et humant livssyn
Vores ry er det, som står ovenfor - en stolt, succesfuld, anderledes og moderne skole. Vi tænker dog, at børn jo er komplekse størrelser og derfor kræver fleksible løsninger - så vores ry er også: At alle børn skal have en chance (til) - alle børn skal tilbydes det, der er bedst for dem. Og det vil vi gerne 'stå på hovedet' for at imødekomme - selvom vi selvfølgelig erkender, at vi naturligvis også har vores begrænsning på det område.